Telefon: 51 21 23 24 | E-mail: [email protected]

Støt som frivillig

Støt som frivillig

Vi har brug for frivillige til de mange forskellige opgaver, der knytter sig til at drive et veteranhjem.

Er du moden, robust, positiv og har du mentalt overskud til at være noget for andre ?

Opgaverne spænder bredt fra at planlægge og afholde arrangementer og aktiviteter, udføre praktiske opgaver, yde støtte til veteraner og pårørende med udgangspunkt i deres behov, skabe hjemlig hygge og god atmosfære samt meget mere.

Din vigtigste opgave som vært i huset er din tilstedeværelse og et oprigtigt ønske om at gøre veteranhjemmet til netop dét frirum, som veteraner og deres pårørende har brug for.

Veteranhjemmet har som udgangspunkt åbent 24 timer i døgnet 365 dage om året.

Dette er en stor udfordring, når henses til, at veteranhjemmet kun har een ansat - den daglige leder.

Det er derfor vigtigt, at vi har frivillige, der har tid og lyst til at møde ind om aftenen, i weekender og andre "skæve tidspunkter", når den daglige leder holder fri.

Inden du starter som vært, afholdes en samtale med veteranhjemmets daglige leder. Samtalen er vigtig for at kunne matche dig og dine kompetencer og erfaringer med husets behov.

Der vil løbende blive afholdt sociale og kompetenceudviklende arrangementer for værter og frivillige, og vi håber, du har lyst til at yde et vigtigt stykke arbejde for Danmarks veteraner og deres pårørende.​​

Veteranhjem Odense har organiseret sig med 3 vigtige udvalg, som primært er bemandet med frivillige:

  • Køkken- og husudvalget
  • Aktivitetsudvalget
  • Haveudvalget

De forskellige aktiviteter i udvalgene skaber god grobund for fællesskabet, teambuilding og gode sociale relationer.

​Lyder det som noget for dig, må du ikke tøve med at kontakte daglig leder Hannah Ussing eller
lokalbestyrelsesformand Henning Seiding

Kontaktoplysninger

​Daglig leder

Hannah M. Ussing

Telefon: 51 72 73 32

E-mail: [email protected]

Lokalbestyrelsesformand

Henning Seiding

Telefon: 28 83 28 88

E-mail:[email protected]