Klik her for at komme til forsiden
StartsideTrekantsområdet
AktiviteterNyhederFind vejRegler for hjemmetForumKalenderSponsorerStøt ØkonomiskStøt med arbejdskraftGalleriNyhedsbrev TrekantsområdetTrekantområdets shelter.
København
Bliv støttemedlemVeteranhjem KøbenhavnKontaktFind vejAktiviteter
Positive tiltag til VHKReferat fra Generalforsamling 24. april 2016Generalforsamling 2016Skib for veteranerReferat fra Ekstraordinær Generalforsamling 16/11-15Para foredrag ved Nicklas BjaalandMortens Aften 2015Skovtur - 21. november 2015Store klippe/klister/bagedag - Lørdag d. 5 dec.Juleaften på VHKBillard turneringIdrætsaktiviteterArkiv
Set og sket 2014Aktiviteter 2013
JulegudstjenesteLille Juleaften kun for veteranerInvitation til JulestueKom og prøv kræfter med
verdens højeste indendørs
High Roping bane!
INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR
GENERALFORSAMLING
Mortens aftenBesøg fra veteranhaven i Slagelse.Planlægning af julestue.Kom boksestævne i VordingborgHusmøde den 7 feb 2013superbowlBOKSE &crossfit TRÆNINGBiograf billeterVeteran GoKart arrangementFisketur 7 marts 2013Generalforsamling 2013Mountainbike i HareskovenOrdinær generalforsamling:HusmødeBokseaftenStatens Museum for KunstHusmøde 17 juni 2013Sct. Hans fest Ecco Walkathon i Slagelse d. 29. juniFisketur på Øresund 27 juli 2013Overlevelse/oplevelsestur til SverigeDHL stafetten 2013DHL 2013Ecco Walkathon i Slagelse d. 25. august 2013Kom til Kulturnat fredag d. 11. Oktober og oplev KøbenhavnBrugermøde 30/10/13 kl 1915VHK BADASS
Set og sket 2013Aktiviteter 2012Aktiviteter 2014
Nyt fra forsvaretGalleriStøt som frivilligSponsorer
AalborgMidtjyllandOdenseOm FondenVærtskemaÅrsrapporterSommerlejer Frydenborg 2016
 

BERETNING FRA Berlin maraton 2012

I foråret var Veteranhjem København så heldige at få sponseret startnumre til Berlin maraton af Officekursus.dk. Det betød at arbejdet med at få et hold stablet på benene var skudt i gang. Formanden gav opgaven til VHK løbeklub. Efter kort tid fik vi sat rammerne for en tur og budgettet på 64.000 kr. til turen blev godkendt.

 

Herefter startede arbejdet med at få samlet et hold af dels løbere fra alle tre veteranhjem og dels hjælpere. I løbet af sommeren faldt også det på plads. Fredag den 28 september samlede holdet VHK til en bid morgenmad inden turen gik mod Tyskland. Turen var bestilt gennem Marathon Travel som på kyndig vis fik os nemt og smidigt omkring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Holdet til Friendship run.

 

Lørdag morgen deltog 7 løbere og hjælpere i Friendship run – et 6 km langt løb fra Charlottenburg til Berlin´s olympiske stadion. Det var en helt igennem bevægende oplevelse. Mange var klædt ud og byen beboere heppede fra vinduer og altaner. Som hjælper var det fedt også at kunne få en løbsoplevelse. Efter indløbet og en tur rundt på stadion blev vi mødt af flere af de øvrige løbere og hjælpere som var troppet for at heppe. Stemningen var høj især da det lykkedes at få vores 57 års fødselar på storskærmen. Resten af dagen gik med sightseeing og mental klargøring til næste dags løb.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Holdet til maraton samt Bjarne, Freddy og Ina.

 

Søndag morgen var alt klar. Hjælperne var fordelt, instrueret i opgaven og havde fået diverse ting i rygsækken som skulle udleveres til løberne på turen. Freddy og Bjarne havde fået til opgave at stå i start/mål området samt at hjælpe Michael med at få håndcyklen til start. Karin og Chris skulle stå ved 22 og 38 km mærket og jeg selv ved 32 km. Ina havde til opgave at følge Dennis og sikre han havde alt det nødvendige udstyr til hans protese. Løberne var stille men fokuserede og gik godt til morgenbuffeten. Vi manglede dog en løber, Per, og det skabte en del bekymring. Da der var 15 min til bussen skulle køre mod start, fandt vi ham dog indespærret i elevatoren. Heldigvis tog Per det helt cool, snuppede en kop kaffe og var klar til at køre til start.
 
Den første der kom af sted var Michael i håndcykel. Michael havde kørt København maraton og klagede over han ikke kunne høre hepperne ved den lejlighed. Det skete ikke denne gang! Michael hørte os og var nær kørt ind i et hegn for at hilse tilbage. På trods af lidt tekniske udfordringer gennemførte Michael i en flot personlig rekord. Herefter var det de øvrige løberes tur. Kim havde sat sig for at slå sin egen rekord og havde allieret sig med Kristian. De to havde et fornøjelig makkerskab, men masser af drillerier men også god støtte. Det lykkedes Kim at slå sin egen rekord med 38 min. Kristoffer, Morten, Søren, Per, Poul-Erik og Miranda løb individuelt. Hver især kæmpede de en sej kamp. Alle kom i mål i flotte tider på trods af slidte muskler, led og ikke mindst en blodig stortå. Peter, Mikael og Dennis fulgtes ad det meste af vejen. For Mikael var det første gang han løb distancen og Dennis vidste at det for ham ville være en kamp med og mod protesen. Peter havde dog løbet maraton105 gange, så han var den helt rette som støtte. Læs beretning fra tre af løberne nedenfor. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kristian og Kim                                            Kristoffer

 

 

Alle kom i mål og det blev fejret med manér. Mandag gik turen retur til DK og hverdagen. Alle løbere og hjælpere en oplevelse rigere. Som rejseleder og hjælper har fået en oplevelse for livet – TAK!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Poul- Erik                                                     Morten

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Søren
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Miranda
 
 
Her er et par af løbernes beretninger:
 

Peter:

For mig er det at løbe maraton altid en udfordring, selv med 105 løb i bagagen, og jeg mener, man skal have respekt for de 42,195 km, som ikke nødvendigvis kan klares med bravour, bare fordi man har løbeerfaring.

 

Med det in mente, var jeg også denne gang lidt spændt, dog måske mest fordi jeg til dette løb havde påtaget mig den opgave at støtte nogle af løberne fra Veteranhjemmet.

 

Apropos respekt, så er det dét, jeg har fået for mine "medløbere" fra VHK. Specielt Mikael og Dennis som jeg havde fornøjelsen af i adskillige timer. Mikael, fordi han i en moden alder ikke kun gennemførte sit 1. maraton, men også gjorde det inden for den tidsramme han havde meldt ud inden start. Uden dog at forklejne hans indsats, så må jeg lette på min mølædte baret og bare beundre Dennis. Allerede inden start var han bevidst om, at han bl.a. ville få ondt i "stumpen" som han kalder sit amputerede ben. Alligevel havde han mod til at begive sig ud på distancen. Frem til ca. 30 km. holdt vi os stort set til tidsplanen i håb om at nå under 5 timer, som var det lidt skjulte mål for Dennis. Her begyndte Dennis´ højre lår at gøre ondt, meget ondt, men selv om resten af løbet var forbundet med store smerter, og vi både måtte gå, stå og kæmpe, så knyede Dennis ikke et ord og bed bare smerten i sig. Vi kom i mål, og jeg har kun beundring til overs for hans præstation, RESPEKT!

 

Dette, mit nu 106. gennemførte løb, vil altid stå printet i min hukommelse. På grund af alle VHK´s seje løbere, vores hjælperes entusiasme og engagement og nå ja, hundredetusindevis af tilskuere i en storslået tysk hovedstad.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Peter og Dennis
 
 

Per:

Selvom Berlin marathon, for mit vedkommende, startede med jeg sad fast i elevatoren på vej til morgenmad, så blev det et godt løb.
Den første halvdel gik over al forventning, så det hele så meget lyst ud. Men kun et par kilometer efter, begyndte trætheden allerede at sætte ind og kilometer tiden faldt betydeligt. Alligevel gik det fint op mod de 30 km.
Efter 36 km var jeg færdig - alt gjorde bare ondt - og på de sidste 3-4 km var jeg nødt til gentagne gange at råbe; "kom så for helvede, du kan godt" af mine lungers fulde kraft, for at holde mig i gang. Da jeg endelig kunne se målet, satte jeg alt ind og sprintede eller haltede eller hvad man nu skal kalde det... Og endelig da jeg passerede, fandt jeg så ud af, at det ikke var mål - der var omkring en halv kilometer endnu. Den var lang, meget lang, men den blev tilbagelagt - og den næste marathon venter lige om hjørnet.
Tak til hjælperne og de øvrige løbere, som bare gjorde det til en fed tur - og tak til Veteranhjemmet og sponsorer som gjorde det muligt
.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Per og Michael

 

 

Mikael:

Den fysiske og mentale forberedelse gennem mange måneder skulle endelig afprøves - den friske "Berliner Morgenluft" dirrede af tusinde løberes forventninger og gode humør. Endelig gik starten og en horde af løbere fra hele verden begav sig ud på Berlins gader - og blandt løbere var en lille dedikeret gruppe af løbere fra Veteranhjemmet klar til at teste sig selv. Vi var en broget flok at meget rutinerede og veltrænede marathonløbere og så en som denne skribent - lettere overvægtig halvgammel mand - der skulle ud på sin første marathon. Fortrøstningsfuld begav jeg mig ud på ruten flankeret af to seje gutter, Peter og Dennis, der satte farten i et roligt og tilpas fremadskridende tempo. Godt hjulpet af dette, samt de tusinder af tilskuere, der flankerede ruten med opmuntrende tilråb forceredes kilometer efter kilometer langsomt, men sikkert under vores løbesko. 

På vej ned i en dal af selvmedlidenhed var opmuntrende råb ude på ruten fra vores herlige hjælpere, Christina, Karin, Freddy, Chris og Bjarne med til at man gav den et par meter mere. 

Deltagelse i Berlin Marathon var en kæmpeoplevelse på mange måde - men den blev helt perfekt ved at være en del af det gode kammeratskab i vores lille rejsegruppe fra Veteranhjemmets løbeklub. 

 

Distancen "trak søm ud" så fremadrettet vil jeg nok holde mig til lørdagens cirka 7,5 km i Søndermarken og omegn

 

.....og dog det kan jo være at man skal prøve engang til for at se om det virkelig var så hårdt at løbe så langt  !!!!! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dennis, Peter og Mikael