Frydenborg rejsebrev

Artikel skrevet af Peter Friis Autzen

Sol, sommer og veteranerVeteranhjem Trekantområdet arrangerede sommerlejr for sine brugere. 

Fuglene kvidrer og bliver siddende, selvom biler eller fodgængere kommer tæt på. En gammel mand med stok og striktrøje går i vejkanten og smiler over himlens fugle og skovens grønne træer. Her i Frydenborg finder man ud af noget, som er meget værd.Ved Frydenborglejren er der fred og ro. Rigtig fred og rigtig ro.I forrige uge lagde lejren ved kysten syd for Kolding Fjord grund til Veteranhjem Trekantområdets første sommerlejr. Her samledes veteraner og deres familier til et pusterum, som mange af dem ikke har haft i flere år. Nogle endda i mange år.- De fleste veteraner har psykiske problemer. Nogle kommer ud i et misbrug. Nogle oplever, at familien falder fra hinanden. Mange mister jobbet og evner ikke at komme videre. Det er hårdt at være veteran, fortæller Carl Bratved. Han er leder af Veteranhjem Trekantområdet, der ligger i Fredericia.- Man skal ikke have ondt af veteranerne. Men man skal være taknemmelig for deres indsats. Og man skal tage hensyn til, at deres situation er speciel. Det gjorde Sct. Georg Gilderne i Kolding, da de ringede til mig og spurgte, om vi var interesseret i en uges gratis ferie her på lejren. Det tog mig ti sekunder at sige ja. Højst. Det var en utrolig flot gave. Som har gjort mange meget glade, siger han og ser ud over det store, åbne areal mellem spejderlejren og Lillebælt. 

Frydenborglejren ligger langt fra byens larm. Mellem lejrens træbygninger og Lillebælt ligger et stort græsområde. Dannebrog vejrer flot i toppen af den høje flagstang. De rød-hvide farver gør sig godt på den dybblå himmel.Rundt på arealet står små grupper af mennesker. Nogle leger med vand. Andre skyder med bue og pil. Andre igen laver ikke andet end at være sammen. Bare at være sammen. Uden at bekymre sig om vasketøj, mødetider, øl-penge, omgivelsernes tanker og alle de andre ting, der kan trække et sortsyn ned over hovedet på en veteran.- Det er en god, gammeldags sommerlejr, siger Carl Bratved med et smil, der næsten er bredere end hans karakteristiske cykelstyr-overskæg.Mange af de deltagende familier er på deres første ferie i årevis. Og de nyder det.- Det er dejligt at være her. Her kan man være uden at være “ham veteranen”. Vi havde brug for at være lidt væk fra hverdagen, siger Orla fra Bolderslev ved Åbenrå. Han var i Kroatien i begyndelsen af 90'erne. Nu er han sygemeldt. Han og Tinna er her med deres fire børn - lejrens største familie.- Det er dejligt og skønt at være her sammen med far og mor. Her er mange at lege med. Flere end derhjemme, siger deres ældste, Samantha på 11, og smiler til sine forældre. 

Carl Bratved er glad for at kunne tilbyde veteranerne så godt et ophold.- Vi skylder en stor tak til Sct. Georg Gilderne. Dels for lån af lejren. Og dels fordi de hver dag kommer med rundstykker og pålæg til morgenmad. De har også givet os billetter til Slotsøbadet i Kolding, som vi kan bruge i tilfælde af dårligt vejr. Og penge til uventede udgifter. Det er så flot. Her mangler virkelig ikke noget. Det skulle da lige være et par havkajakker, siger han.Et antal frivillige fra blandt andet kasernerne i Fredericia sørger for at få en række praktiske ting til at køre. Så servicen er i top. Og aktiviteterne er mange: Lige fra dykkerture til dart og fra speedbåds-seljads til slangebøsse-skydning.- Vi har kun været på ganske få ferier de sidste mange år. Vi har ikke haft råd til mere. Jeg håber meget, at vi kan komme her igen næste år, siger Tonny fra Korsør.

Hans ene datter, Annisette, er omme på den anden side af hytten for at skyde med bue og pil. Men den anden datter, Cecilie, sidder sammen med sine forældre ved havebordet med udsigt over Lillebælt.- Jeg har glædet mig. Her er dejligt, siger hun. 

Kokken kalder til samling. Der er serveret i træhusets største rum. Treårige Sebastian fra Århus ser sig ikke for, mens han kommer løbende med sin paptallerken. En pølse triller af og lander på terrassen.- Hov, jeg tabte min pølse... Jeg henter lige en ny, siger han uden at ærgre sig synderligt.

Lidt senere smovser og smiler han af en leverpostejmad, der er smuldret og har forvandlet sig til mos. Alt er godt, når man er med Far Martin på Veteran-sommerlejr i Frydenborg. 

Måtte tiden bare stå stille.