Telefon: 51 21 23 24 | E-mail: [email protected]

Frederiksberg støtter igen

Frederiksberg støtter igen

I de mange tiltag der er fra Regeringen, for at få skabt de rigtige betingelser for, hvordan vi kan støtte op om vore veteraner, er der, ikke mindst, lagt op til et snævert samarbejde med landets kommuner, hvor uddannelse og samarbejde skal bidrage til, at kommunerne får en bedre forståelse for, hvorledes de kan bistå i denne vanskelige opgave.

En række kommuner er allerede begyndt at implementere en egen veteranpolitik, der er udpeget særlige veterankoordinatorer og sagsbehandlere, og forretningsgangene i sagsbehandlingen af veteraner har fået et ”snit”, der gør det langt lettere for veteraner at gå til kommunen.

Frederiksberg har på dette område været blandt de kommuner, der er gået i spidsen – og det er veteranerne, og veteranhjemmet på Frederiksberg, meget glade for.

Og nu er Frederiksberg Kommune igen gået front – idet de, fra puljen af tilskud til social service (§18), har tildelt veteranerne, der benytter veteranhjemmet på Frederiksberg, i alt 30.000 kr. til dækning af et Julearrangement samt den årlige tur til Læsø.

Veteraner og frivillige på veteranhjemmet takker Frederiksberg Kommune for deres store indsats for veteranerne – De fortjener det og de påskønner kommunens engagement.

Med venlig hilsen

Alle veteraner og frivillige på veteranhjemmet på Frederiksberg.​