Møde med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (MF)

Mødet med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (mf)​

Deltagere:

Veteran Jan Petersen.

Veteran Benjamin Olsen Yeh.

Veteran Christian Tony Ring.

Veteran Thomas Bøje Frederiksen.

Veteranhjælper/ Skribent- Søren Lassen.

Advokat Mads Krøger Pramming.

Soldaterlegatet, Ann-Christina H. SalquistJan.

HKKF, Formand Flemming Vinther og Åse Lindman.

Veteran Fotograf Paw Jakobsen.



Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (MF) understregede, at PTSD-spøgsmålet er medholdt i forsvarsforliget som en del af den samlede veteranpolitik. Der er påbegyndt en uvildig udredning af det lægefaglige grundlag for diagnosticering af PTSD, der skal foreligge før sommerferien.

Når resultatet af udredningen foreligger, påbegyndes politiske forhandlinger i forligskredsen, for at diskutere ”løsninger på de vanskelige emner”.

MF vurderer, at der er bred politisk opbakning til at modvirke, at veteraner bliver ”kastebold” i den politiske proces.​



Sideordnet med udredningen, igangsættes en undersøgelse af ASK's vurdering af sager på et ”teknisk niveau”. Initiativet skal afdække hvorvidt der pågår stramninger af gældende forvaltningspraksis i ASK.

Baggrunden er en oplevet skærpelse, der gør det endnu sværere for veteraner, at få tilkendt arbejdsskadeerstatning som følge af PTSD diagnosticeringen.

I tillæg hertil understregede MF, at der til trods for den brede politiske opbakning, er tale om en ”langsommelig proces” (sådan er folketingsarbejdet).

Med andre ord vil en politisk aftale tidligst kunne foreligge i løbet af efteråret 2013, med ikrafttræden engang i 2014…

HKKF's formand, Flemming Vinther, slog herefter fast, at der ikke søges efter en ”Balkan løsning”, en ”Irak løsning” eller en ”Afghanistan løsning”. Der skal derimod findes en fælles løsning for alle.

HKKF's arbejdsskadekonsulent, Åse Linmann, understregede i supplement hertil, at en ”tekniker løsning” ligeledes skal medholde spørgsmålet om ”sags oplysning” i forhold til eksempelvis opfølgende spørgeskemaundersøgelser. Disse har for vane at overbetone vægtningen af arbejdsskadebelastninger og underbetone symptomer på psykisk ubalance.

Direktør for arbejdsskadestyrelsen (ASK), Anne-Marie Rasmussen (AMR), understregede, at gældende praksis i forhold til sags oplysningen, henholder sig til en principafgørelse fra 2009, såvel som gældende regler på området.

Advokaten, Mads Krøger Pramming, understregede i denne forbindelse, at uanset hvad de gældende regler på området så end foreskriver, så kan de ændres. Det springende punkt er dokumentationen for hvornår sygdom debutere. Knasten ved den såkaldte 6-månedersegel er imidlertid ikke et lægefagligt problem men derimod et juridisk problem.

MF gjorde opmærksom på, at hun reagerede på baggrund af kritik af anerkendelsen og derfor vil have undersøgt om en anden lægelig vurdering bør danne grundlag for diagnosticeringen.

Hun gjorde i denne forbindelse opmærksom på, at en del af problemet ligger tilbage i tiden [Balkan i 1990erne]. Derfor har forsvaret ifølge MF et ansvar, hvilket så at sige er kernen i veteranpolitikken, i det hele taget.

MF slog fast, at forligskredsen er enig i, at der skal foretages en udredning. I stedet diskuteres veteranproblematikken i forhold til veteranpolitikken…

Christian Ring opsummerede herefter problemet med den lægefaglige vurdering og måden hvorpå denne vurderes i sagsbehandlingen: ”vi viste ikke hvad vi fejlede [efter endt udsendelse] og hvordan beviser man det bagud?”

MF anerkendte, at der er et problem i dag og at der er et bagudrettet problem og at ”begge dele er vigtige”.






Åse Linmann understregede at problemet [bagudrettet såvel som i dag] kan føres tilbage til bevisbyrden for symptomdebut.

Mads supplerede Åse og understregede sin pointe: ”Sådan jeg ser på [6-månedes] reglen, handler det om lægeerklæringen. De [veteranerne] har symptomerne men kan ikke bevise det” – uanset hvilke andre faktorer der så end indikere at noget er galt. Det eneste bevis er: ”Indhentning af fuld journal”. Som Mads uddybede: ”Det er ikke soldaten selv der siger 'Jeg har PTSD'. Det er psykiateren…”

AMR noterede sig, at det er rigtigt, at den lægefaglige dokumentation er vigtig, men at ”andre forhold ligeledes kan influere på vurderingen”.

Denne opfattelse, deler mildest talt vandene…

Åse Linmann bakkede op om Mads' pointe omkring bevisbyrden for symptomdebut: ”Man diskuterer det ikke med Kræft… Når det drejer sig om PTSD dokumenteres latenstiden for snævert i gældende praksis”.

AMR gjorde opmærksom på, at SFI undersøgelsen tænkes ind i PTSD udredningen, hvortil Åse Linmann påpegede, at det stadig er vigtigt at fokusere på dokumentationskravet…

Herefter betonede Benjamin Olsen Yeh visse psykologiske og sociologiske kendetegne ved forsvaret: ”Vi er soldater og kommer fra en machokultur, der ser ned på svaghed. Vi er derfor dygtige til at undertrykke/ignorer vores symptomer og fornægte hvad der står soleklart for omgivelserne. Vi går stille med dørene når vi får det dårligt… Blandt officererne er PTSD, fortsat, endnu mere tabubelagt end for andre personelgrupper, men officerer er ikke mindre hårdt ramt end os andre…”

Benjamin Olsen Yeh tog herefter afsæt i sine egne erfaringer: ”Jeg blev diagnosticeret med PTSD i 2006 men var udsendt i 1999. Da diagnosen blev stillet viste jeg intet om PTSD og havde aldrig hørt om det før”.​

Derpå påpegede Flemming Vinther, at det for så vidt lyder fint nok med udredningen men at ”man ikke må glemme den store restgruppe” der ikke har PTSD men som er meget syge. ”Hvad gør vi med dem som ikke har PTSD men som har PTS(X) eller PTS(Y)?”

AMR påpegede, at ASK har haft andre sager [andre diagnoser end PTSD], der er gået igennem nåleøjet.

I tilknytning hertil bemærkede Benjamin Olsen Yeh, at der ligeledes er et problem med ”sekundære traumer” i forhold til børn til veteraner, der kan begynde at udvise samme symptomer. De pårørende har ligeledes behov for hjælp. Anerkendelse af veteraners diagnoser vil derfor også kunne bane vejen for mere hjælp til de pårørende, der ligeledes påvirkes i alvorlig grad.

Her begyndte snitfladen i forhold til Beskæftigelsesministeriets ressortområde, at komme i spil. Som MF pointerede: ”Det er ikke for at lyde politisk [kynisk/ufølsom]. Men arbejdsskadeområdet kommer aldrig til at dække alle forhold – selv om man naturligvis kan diskutere hvad dette område så indbefatter”

MF understregede imidlertid, at hun gerne vil være tovholder på, at få mere samling på trådene mellem ministerierne (dvs. hjælpe med til at gøre op med de såkaldte 'silo-problemer', der opstår i skillelinjerne mellem de enkelte myndighedsskel).

Christian Ring understregede i denne forbindelse, at tabuet samt manglende forståelse for PTSD, fortsat er udtalt. ”Jeg oplever mistro omkring min diagnose. Det har ikke rykket sig en tøddel”. Endvidere spurgte Christian Ring ind til hvad der helt præcis menes med ”teknisk niveau”.

MF sagde, at det skal afklares og afgrænses i fællesskab, hvilke sager der skal danne grundlag for parternes dialog (div. en række uformelle kaffemøder mellem Mads Krøger Pramming og medarbejdere i ASK, der har til formål, at gøre parterne lidt klogere på hinandens positioner og argumenter).

Det betyder dog ikke, at der bliver tale om gennemgang af individuelle enkeltsager eller taget stilling hertil. Derimod bliver der tale om en metodisk diskussion omkring principielle problemer ved gældende praksis (en slags arms lægning mellem teknokrater), der bl.a. skal afklare, om der er indtruffet en stramning af praksis i ASK eller ej og redegøre for de respektive fortolkninger af beviskravet.

Sideordnet hermed, skal PTSD udredningen bl.a. foretage en dybdegående undersøgelse af problemet med debuterende symptomer. Politisk er der ”enstemmighed omkring, at der skal gøres noget – men ikke nødvendigvis enstemmighed omkring hvad der skal gøres”, udtalte MF som en samlende krølle på halen omkring det politiske og tekniske spor.

Forligskredsen, påpegede hun, har forpligtiget sig til at forholde sig til udredningens resultater (hvilket i øvrigt også fremgår af forsvarsforliget). Herefter blev der knyttet et par ord til screeningsproblemet forud for udsendelsen, som følge af de problemer flere veteraner oplever, når forsvarets psykologers hæfter sig ved af barndomstraumer som værende udslagsgivende for problemer senere i livet...

Afrundingsvist, kom Benjamin Olsen Yeh med en afsluttende pointe omkring betydningen af anerkendelsen. ”Dem der får deres PTSD anerkendt kan opleve en bredere forståelse fra omgivelserne og kommer ud af hullet. Deres familier blomstrer og kan finde en fortjent fred”. Derfor er der tale om en stor forløsning for veteraner såvel som pårørende.

Referent

Søren Lassen



Kontakt Fonden​

Telefon:​ 51 21 23 24

Kontakt København​​

Telefon: 66 11 00 66

Kontakt Trekantsområdet​

Telefon: 24 87 91 21

Kontakt Midtjylland​

Telefon: 20 14 99 05

Kontakt Odense​

Telefon: 51 72 73 32

Kontakt Aalborg​

Telefon: 28 55 01 22