Klik her for at komme til forsiden
ForsideTrekantsområdetKøbenhavnAalborgOm FondenNyhederVærtskema

Frivillig Vært

Din støtte som frivillig ”Vært” i Veteranhjemmet:

Der er ingen lønnede ansatte, men udelukkende engagerede frivillige personer, - kaldet ”værter”,-der skiftes til at sørge for, at Veteranhjemmet kan holde åbent hele døgnet, året rundt, og derned skiftes til at skabe hygge og hjælpe til med at vedligeholde det gode kammeratskab, lave kaffe og te, sælge øl, sodavand mv., sørge for, at veteraner og pårørende kan hygge sig med sine gamle kolleger og andre, døgnbemande telefonen osv. osv. Man får ikke løn som frivillig i Veteranhjemmet, men oftest stor taknemmelighed til gengæld, og når man har vagt, dækkes udgifterne til transporten, til og fra Veteranhjemmet


Send en E-mail til Helle Holst: holst47@hotmail.com, hvis du har lyst til at være frivillig hjælper. Oplys her dit navn, og telefonnummer, samt om du har været udsendt, om du har særlige egenskaber, uddannelser osv. samt i øvrigt hvilke tidspunkter, der evt. passer dig bedst at tage vagter.


Ikke noget behandlings-tilbud

Det skal dog understreges, at veteranhjemmet er for ALLE slags veteraner, og er et meget nært samarbejde mellem veteraner og veteranhjælpere om at skabe mest mulig hygge og velvære i Veteranhjemmet. Der er derimod IKKE tale om et tilbud om egentlig behandling af nogen, og vi har INGEN brug for ”amatør-psykologer” eller andre ”bedrevidende”, som fx. kun ser samtlige veteraner som ”klienter”, pynt på CV’et eller lignende. 
 

Særligt veteraner ønskes

Personer, der tidligere har været udsendt, opfordres i særlig grad til at ”søge”, da veteraner naturligvis har nogle værdifulde egenskaber for et veteranhjem. Tidligere udsendte er jo oftest de eneste, der véd præcist, hvad andre veteraner føler, og hvad de taler om, når det drejer sig om deres udsendelse. Veteraner har jo oftest på deres egen krop prøvet at være i international tjeneste i en krigszone. Bla. derfor er de oftest de bedste til at tale med andre veteraner, der har behov for at tale med andre, fordi det altid er lettest at tale med nogen, som har oplevet noget af det samme, som én selv.