|
Alle kan naturligvis også yde sin praktiske støtte, fx. ved at komme med forslag til arrangementer, kurser, fysisk træning og lignende, som man mener, kunne være sjovt eller interessant for tidligere udsendte mv. Også hvis man fx er inden for reklamebranchen, pressen eller lign., og gerne vil hjælpe med at forøge kendskabet til veteranhjemmet, dets arrangementer o.l. , er der også hårdt brug for den slags hjælp, og VHKV kan kontaktes, jf. nedenfor.
Personer, der ønsker at støtte de veteraner, der f.eks. har brug for hjælp med breve til og fra fx Arbejdsskadestyrelsen, Forsvarets Arbejdsskades og Erstatningskontor, Skat mfl., og til at skrive ansøgninger med den fornødne gennemslagskraft, eller måske ønsker gratis at tilbyde lettere retshjælp, revisorbistand, byggesagsrådgivning, mv. er meget velkomne til at kontakte VHKV, da nogle veteraner har behov herfor.
Andre er naturligvis også velkomne at tilbyde f.eks. at bage kager eller anden hjælp til arrangementer eller til hverdag, levere hjemmelavet chokolade, tilbyde hjælp i Veteranhjemmets have, osv. osv.
|