Klik her for at komme til forsiden
 
ForsideTrekantsområdetKøbenhavnAalborgOm FondenNyhederVærtskema

Veteranhjem Københavns Venner

Veteranhjem Københavns Venner (VHKV) er en støtteforening, der er oprettet med det formål at skaffe penge til hjælp til den daglige drift af Veteranhjem København gennem kontingent-kroner fra medlemmer og fra frivillige donationer. Desuden er det VHKVs opgave at hjælpe med at orientere veteraner, deres pårørende og alle andre om Veteranhjemmet, hjælpe med at skabe aktiviteter og arrangementer, hjælpe med at skaffe frivillige hjælpere, og bla. også hjælpe med til at udvikle Veteranhjem København til et endnu mere rart, hyggeligt og underholdende sted at komme i.

 

Jamen, Staten betaler da?

 

Staten betaler kun for El, vand, varme samt en del af huslejen. Forsvarsforligs-partierne har nemlig

bestemt, at resten af alle udgifterne skal betales af brugerne af veteranhjemmene selv, og dels

skal skaffes gennem private bidrag. Veteranhjem København er oprettet på totalt frivillig basis, af

ulønnet arbejdskraft, og driften skal også fortsættes på denne måde.


Med andre ord: Pengene til at indkøbe alt fra kaffe, øl, fødevarer o.l. til møbler, TV, computere, film,

spil, fitness-grej, lamper, blade og aviser osv. osv., skal alt sammen skaffes gennem helt private

støttekroner og velvillige donationer fra personer, virksomheder, fonde, foreninger mv. Fx. betales

ca. 1/3 af lejeudgifterne af Remmen Fonden. Den nødvendige ombygning af huset betaltes af

Fonden Realdania, mens Simon Spies Fonden har doneret det handicap-egnede køkken.

 

Ordforklaring: Hvornår er man veteran?

 

Mange, der hører ordet, ”veteran”, tænker straks på en soldat fra Første Verdenskrig,

en ældgammel bil, motorcykel eller lignende.


Ordet er dog hentet direkte fra engelsk, og i forbindelse med veteranhjemmene, er ”veteraner"
derimod de snart mere end 90.000 soldater og orlogsgaster (uanset grad), politifolk, nødhjælps-

medarbejdere, DANIDA- ansatte, sygeplejersker, læger, tolke, og alle andre, der har været

udsendt til krigs- eller krisezoner i mindst 3 måneder for den danske Stat, – og helt uanset,

hvor ung eller hvor gammel man er.

 

Note 1: Forsvarsministeriets definition af veteraner er en smule anderledes:
http://www.fmn.dk/temaer/veteraner/veteranpolitik/Pages/Danmarksveteranpolitik.aspx

 

Note 2 : Forsvarsministeriets opgørelse af udsendte militære personer siden 1948 ses her :

http://www.fmn.dk/temaer/veteraner/veteranpolitik/Documents/Bilag2veteranrapport.pdf