Støtteforeningen har til formål at:
1. Virke som samlingspunkt for organisationer, foreninger og enkeltpersoner, der støtter ideen bag veteranhjemmet og vil bidrage til, at veteraner, udsendte og deres pårørende får respekt, opbakning og anerkendelse.
2. Udgøre den organisatoriske ramme for rekruttering af frivillige hjælpere, der skal varetage betjening af veteranhjemmets gæster og husets drift i dagligdagen.
3. Udbrede kendskabet til danske veteranhjem og ideerne bag.
4. Arbejde for, at Veteranhjemmet i Aalborgområdet bliver et kendt og agtet sted.