Frikvarteret” er startet
”Frikvarteret” skal bygge bro mellem genoptræningsverdenen og foreningslivet. Vi ved, at når et menneske rammes af fysisk handicap og når genoptræningen er overstået, så opstår der ofte et "tomrum", hvor det er svært at komme videre i livet.
”Frikvarteret” er stedet, hvor man kan afprøve forskellige aktiviteter, hvor pulsen kommer op, hvor snakken går, og hvor vi griner med hinanden. Vigtigst af alt er, at det foregår udenfor genoptrænings- og sygehusverdenen. De fysiske aktiviteter er tilpasset den enkeltes niveau. Desuden vil der være café, hvor det sociale samvær vil være i højsædet.
Så har du et fysisk handicap, er du hjertelig velkommen til at deltage i ”Frikvarteret”, hver tirsdag kl. 10-12. Det foregår i Nordkraft i Rytmiksalen på niv. 3. Der er elevator og handicaptoiletter.
Du er velkommen til at tage ægtefælle, nabo eller en god ven med. Alle fremmødte deltager i aktiviteterne.
Kl. 10-11 er der aktiviteter ved instruktør Helle Willemoes.
Kl. 11-12 er der café, med kaffe/the, juice og boller mm.
Vi mødes 9.45 og der er omklædningsmuligheder og badefaciliteter.... kom endelig og vær med det er hyggeligt.
Vil du vide mere så kontakt Vita på tlf 25601720