Klik her for at komme til forsiden
 
ForsideTrekantsområdetKøbenhavnAalborgOm FondenNyhederVærtskema

Aalborg

Velkommen i Veteranhjem Aalborg!

I Veteranhjem Aalborg byder vi velkommen til nuværende og tidligere udsendte på missioner i udlandet (godkendt af Folketinget), samt deres pårørende. Dette gælder uanset om der er tale om militært eller civilt ansat personale som f eks soldat, hjemmeværnsmand, sømand, læge, sygeplejerske, flyver, beredskabspersonale eller politibetjent.

Veteranhjemmet vil være åbent 24 timer i døgnet alle årets 365 dage. Der vil altid være mindst en husvært tilstede, der vil kunne servicere med adgang til husets faciliteter mv.

På veteranhjemmet gælder nogle ganske få regler – se nærmere under punktet ”Regler for hjemmet” i venstre side. Vi har lavet reglerne så få som muligt, men f eks regler der udspringer af dansk lovgivning (rygning, stoffer etc) gælder naturligvis også her. Ellers må den sunde fornuft råde – og hvor den ikke strækker, beder vi om at husværternes henvisninger følges!

Vi har sat rammerne – vi håber du vil fylde dem ud!

Aalborg Veteranhjem er indrettet med mange muligheder, ligesom beliggenheden i Aalborgs vestby byder på mange aktivitetsmuligheder. Nedenfor har vi oplistet en række af disse:

 

Veteranhjemmet:

I alt 5 TV med stor STOFA pakke og adgang til Zaptor.
PC rum med adgang til Internet Office-pakke og spil – inkl spillekonsoller.
Dejlig dagligstue med sofaer og storskærm.
Stort køkken med mulighed for at lave mad.
Møderum og flere overnatningsrum.
Gratis kaffe/te.Salg af øl og vand (a 10 kr).
Handicapvenlige adgangsveje og indre faciliteter.
Legetøj til børnene.
 
 

I nærheden:

AK Jydens vægtløftningsafdelings fitnesscenter er i

samme bygning og du kan træne gratis.

Aalborg Friluftsbad er nabo
Garnisionsmuseet og Marinemuseet er placeret 5

min gang borte.

Et stisystem fører rundt i denne lille naturperle mellem

by, fjord, havn og ovennævnte institutioner, så der er

gå/løbemuligheder i overflod
 

Du er velkommen til blot at dukke op alene og få en snak med husværten – eller få et spil på PC, se en film etc. På veteranhjemmet er du anonym, hvis du ønsker det, undtagen hvis du skal overnatte.

Savner du gamle venner fra tidligere missioner er det måske dig, der tager initiativet til at få dem samlet – herunder evt at aftale nogle faste mødedage og rammer, hvor I bare kan tale om det der interesserer jer uden utidig indblanding, lave mad sammen eller bytte billeder.

Trænger du til ro og at få tankerne lidt på plads, kan vi tilbyde dig en overnatning eller 2 på veteranhjemmet. Vi kan naturligvis også tilbyde dig en overnatning i Aalborg, hvis du bare er blevet tiltrukket af byen og egnen. Overnatningen er gratis.

 

Frivillige hjælpere:

Husværterne, samt veteranhjemmets bestyrelse er alle frivillige – der er ingen ansatte.

Alle husværter kommer hertil med vidt forskellige forudsætninger og baggrunde – nogen har været soldater hele livet – andre har ikke set en kaserne indvendigt.

De er alle optaget af at servicere dig bedst muligt under dit ophold, herunder at hjælpe dig videre til de rette kontakter, hvis du har men af din udsendelse.

Husværterne er ikke selv ”behandlere” hvilket er vigtigt. Som frivillig leverer vi en indsats, der er lagt op efter hvor vi bor og hvad vi i øvrigt arbejder med – nogle er her sjældent, men længe, andre er her kort men tit.

 

 

aalborg@veteranhjem.dk